BestLite lampen er designet i 1930 af den engelske designer Robert Dudley Best.
 

BestLite lampen produceres af Best & Lloyd, England, som siden 1840 har produceret de fineste produkter indenfor lamper og leveret til Downing Street 10, engelske premier-ministers officielle bolig, og fornylig leveret til Windsor Castle og Kensington Palace.

I årene under 2. Verdenskrig fik BestLite lampen status som et nationalt klenodie, idet Sir Winston Churchill havde et eksemplar stående på sit skrivebord i ”The Cabinet Room”, beskyttelsesbunkeren under Whitehall. Kilder fortæller at Sir Winston Churchill også havde BestLite lampen som sengelampe.

 

Robert Dudley Best anses i dag som en af det 20. århundredes store engelske designere. BestLite lampen er blevet en ultimativ klassikker, repræsenteret på ” Design Museum” i London og har været i produktion siden 1930. Lamperne producers i dag stadig efter de traditionsrige metoder og de højeste krav til materialer, kvalitet og finish.

I dag, mere end 75 år efter produktionen blev sat i gang, står BestLite lampen stadig som et elegant skrifttegn, der tilfører rummet varme og intensitet.
 
Skærmene leveres i sort, hvid eller creme.